September billede 2014

B1102

Høstarbejde på Læbrogården i Vråby ca. år 1928

Høstarbejdet foregik helt tilbage i bondestenalderen med en flintkniv, som i jernalderen blev erstattet med et segl af jern. Dette segl fik igennem tiden forlænget skaft samt klinge og blev nu benævnt le. Efterhånden som maskinerne tog over blev denne erstattet med selvbinderen, der efter afklipning af stråene bandt disse sammen i neg. Også denne fik i det sidste århundrede sin afløser nemlig mejetærskeren, der faktisk færdiggør kornhøsten til levering på kornlagrene rundt omkring i landet.
Inden mejetærskeren kom i anvendelse skulle kornet skilles fra strået. Dette skete ved af slå dette mod en fast overflade. Senere begyndte man at anvende den såkaldte plejl, som bonden hamrede ned i de gulvlagte strå. Plejlen blev efter mejetærskerens ibrugtagning afløst af tærskeværket, som enten kunne være et i bondens lade stationært værende eller et kørende. I begge tilfælde blev kornnegene opmagasineret i bondegårdens lo (lade) eller i stakladen, som blot bestod af et overdækket udendørs areal.
Det selvkørende tærskeværk som billedet her viser blev udlejet sammen med dens faste mandskab til at tærske korn fra de udendørs staklader. Tærskeværket kunne være drevet ved dampkraft, hvorfor ”fyrbøderen” af hensyn til brand ikke på noget tidspunkt måtte forlade denne under tærskeprocessen. Efter traktorens indpas ved landbruget, blev denne forsynet med et drejehjul samt drivrem, som kunne trække tærskeværkets ”maskine”.
Tærskeværket ankom på den aftalte dag til den enkelte bondegård og fortsatte arbejdet til alt korn var tærsket og strå (halm) samt kornaks oplagret klar til maling på kornmøllen. Tærskemaskinen blev i den ikke brugbare del af året ”opstaldet” i dertil indrettede ”garager” i lokalområdet.