Juni billede 2015

Vallø slot

Fotograf Ellen Knuth

Vallø Stift

Herregården Walløk, som var et af gårdens tidligere navne, optræder for første gang i skriftlig form i år 1256, hvor dennes ejer Ingegerd af Regenstein – tipoldebarn af Skjalm Hvide udsteder pantebreve til Sct. Clara Kloster i Roskilde som arv efter hende. Dette blev dog forpurret, idet arvingerne til anden side gjorde kraftig modstand. I år 1708 blev herregården solgt til kong Fr.IV, som ønskede at bruge dette som bopæl for hans hustru til venstre hånd, Anne Sophie Rewentlow fra Clausholm gods, som han
lod sig vie til. Efter kongens død overgik slottet til hans søn Chr. VI, som ikke viste synderlig interesse for dette. Dr. Sophie Magdalene omdannede derfor i år 1738 slottet til et stift for adelige frøkener, hvilket det stort set har været siden. Indenfor de seneste år, er der dog åbnet mulighed for at ikke-adelige samt gifte par kan få en lejlighed på stiftet. Ifølge fundats’en udstedt i 1737 skulle den til en hver tid værende regent være stiftets protektrice. Dette varetages i dag af dr. Margrethe. Den daglige ledelse var først pålagt en abedisse, der som medhjælp havde en dekanesse. Abedissetitlen er senere frataget stiftet, der nu ledes af en dekanesse, som skal være af adelig slægt.
Vallø Stift brændte næsten totalt ned i marts måned 1893, hvor en stiftsdame var så uheldig at tabe et tællelys’s tande og antænde gardinerne i hendes lejlighed. Heldigvis kom alle stiftets beboere ud, men en stor del af indboet blev flammernes byttet bl.a. 20.000 bøger. Stiftet, der oprindeligt var bygget i hvide kalksten, blev genopbygget efter de gamle tegninger, men nu med brændte røde sten. Det stod færdig i 1908.
Stiftet drives i dag dels af indtægten fra lejemål og dets landbrugsdrift m.v.
Der er ikke adgang til stiftets indre, men man kan frit bevæge sig rundt i den ca. 18 ha store park med forskellige planter og eksotiske træer. I et hjørne af parken findes stiftets kirkegård, hvor nogle af beboerne samt stiftets personale har deres grav.