Februar billede 2014

Fastelavnsoptog på Platangården i Hårlev

B1829
B1940B2

Fastelavn, der holdes 40 hverdage inden skærtorsdag, er en før kristelig skik.
Oprindeligt var det en naturfast tradition for forårets komme, hvor man under muntre forhold varslede denne.
Under katolske periode i Danmark – indtil reformationen i 1536 – var der den faste regel, at man ikke måtte spise kød. Den protestantiske kirke var skeptisk overfor denne regel, men der er i den nyere tid sporet en vis interesse for de kristne fastetraditioner. Fasteperioden blev derfor indledt under festlige former med udklædning, kapløb, ringridning, slå katten af tønden m.v. Efterhånden er i de protestantiske lande opstået den tradition, at den 40. hverdag inden skærtorsdag skal fejres på festlig vis, men selve fastetilværelsen bliver ikke overholdt.
Forskellige steder i Danmark markerer man denne dag med optog til hest, hvor man rider rundt til de enkelte gårde – ringridning m.v.
Skikken at slå katten af tønden er en gammel folketro. Hvis man slog en sort kat ihjel, kunne man slippe for pesten i byen. Katten skulle i en tønde, for den var månens listige og hellige dyr, der så skulle ofres inden de lysere tider. I Frankrig smed man den levende kat på bålet I Danmark kom man den levende kat i en tønde, som blev slået i stykker, hvorefter børnene kunne slå katten ihjel med kæppe.
Traditionen med hesteoptræden og karneval overholdes fortsat på Bornholm, Amager, Vanløse, Veksø og Tikøb.