September billede 2017


Valløby kirke

Valløby kirke, som er bygget af herregården Vallø’s daværende ejer i den romanske periode 1080-1175. Den er således en af gl. Vallø Kommunes ældste kirker. Kirken var under Vallø Stift’s ejerskab indtil 1979, hvor menigheden påtog sig ansvaret for denne.
Kirken har igennem generationer værets stiftets kirke, hvilket også fremgår tydeligt af dens interiør og udsmykning med våbenskjold og epitafier. Det har altså igennem tiden været magtpåliggende for de skiftende ejere af Vallø Slot at sætte deres aftryk i kirkens udsmykning, ombygning m.v.
Herskabsstolene i kirken er udført i højrenæssancestil med indlægning af andre træsorter og udsmykning med bl.a. englehoveder.
Under hele koret lod Birgitte Rosenkrantz til Øster Vallø indrette en gravkælder til sine forældre, ægtemanden Peter Bille og sin søster Karen. To lemme i gulvet dækkede en nedgang, der lige var bred nok til en kiste.
I 1877 blev 14 kister med adelsdamer flyttet fra tårnrummet og her til krypten og nedgangen muret til. Allerede i 1916 blev disse 14 kister imidlertid flyttet til en fællesgrav på kirkegården. På en marmortavle indemuret i kirkegårdsmuren er indgraveret deres navne og deres kisteplader opsat i koret.
I dag er den eneste nedgang til gravkælderen ad en smal trappe fra alterets sydside. Til venstre for trappen står Ida Lange og hendes mand Oluf Rosenkrantz og til højre Birgitte Rosenkrantz og hendes mand Peter Bille. De resterende 13 kister var hovedsagelig fra Skeel-familien, som var ejere af Vallø Slot fra 1639-1707.
Også 3 af Anne Sophie Reventlow og kong Fr. d. IV’s otte dødfødte eller tidligt afdøde børn er begravet her i kirken.